Søfarten er altafgørende i vikingetiden, både når det gælder handel og krigsførelse. Og der er ingen tvivl om, at Aros opstår og vokser, fordi byen ligger godt i forhold til sejlruterne i Danmark.

"Fra (Aros) sejler man til Fyn eller Sjælland eller til Skåne eller helt op til Norge.", fortæller tyskeren Adam af Bremen, i år 1070.

Skibet er vikingetidens suveræne transportmiddel, som let og hurtigt sejler mellem landsdelene, mens det er både langsomt og besværligt at rejse over land på ofte ujævne og mudrede veje. Fra Aros er det lettere at rejse til Roskilde end til Viborg.

Derfor er Aros ikke bare knudepunktet for midtjyllands handel med resten af landet og udlandet. Byen bliver sandsynligvis tidligt en strategisk vigtig base for mange af kongens krigsskibe: Med flådebaser i Aros og på Samsø kan kongen kontrollere store dele af havet mellem Jylland, Fyn og Sjælland.

Og fra slutningen af vikingetiden er byen et af de steder, hvor landets skibe samles, inden de drager i krig.

Der er ikke fundet hele vikingeskibe i Århus, og det bliver der sandsynligvis heller ikke: Senere tiders byggeri vil have ødelagt dem.

Men vi véd, at de har været her, blandt andet fordi vi har fundet spor af et gammelt skibsværft ved Eskelund nær Brabrand Sø.

Området hed tidligere Snekkeeng, og da "snekke" netop er betegnelsen for et bestemt type krigsskib, er navnet en kraftig antydning af, hvad her kan være foregået i vikingetiden.

Udgravninger ved Eskelund har da også for nylig afsløret mange spor efter skibsbyggere: Blandt andet rester af et spant, planker og andre skibsdele fra slutningen af 800-årene og frem til 1260´erne.

Søfartens betydning for byen kan aflæses i, at søfolkenes skytshelgen, Skt. Clemens, i middelalderen bliver Århus´ skytshelgen og lægger navn til domkirken.