|
Vikingemuseet og de fund, der er udstillet i det, hører uløseligt sammen med bygningen, der huser muséet. Som noget helt enestående er alle de fortidslevn, som muséet indeholder, nemlig fundet netop på dette sted: Under byggeriet af det daværende Andelsbankens (nu Nordea) kontorhus på Skt. Clemens Torv 6.
|
| Fundene i den såkaldte Søndervold- udgravning blev gjort i årene 1963-64, da Hotel Skandinavien blev revet ned for at give plads til bankens nye kontorhus, og de var et gennembrud for udforskningen af vikingetidens Århus.
|
| Enestående fund |
Ikke alene var det første gang arkæologerne fandt spor af vikingetidens by: De mange fund viste sig tilmed at være en guldgrube af viden om perioden. Blandt fundene var huse, brønde, hegn, affaldsgruber, værktøj og keramik samt byens første volde og byens første ringgade.
Fundene var så enestående, at Moesgård Museum besluttede at udstille dem i et særskilt museum på selve fundstedet. Vikingemuséet blev en realitet i 1968 - takket være banken, som udlånte sin kælder til formålet og takket være Århus Kommune, som betalte for indretningen.
|
| På helt rette sted |
På muséet kan du blandt andet se et snit gennem den udgravede vold omkring vikingebyen, den træbelagte ringgade og et rekonstrueret grubehus. Alle på de steder, hvor de blev fundet. Der er samtidig udstillet mange af de andre genstande, som arkæologerne fandt i udgravningen til banken.
Selvom udstillingen løbende er blevet opdateret gennem årene, kan det dog ses, at den er fra 1968. Derfor håber Moesgård Museum at have en helt ny udstilling på plads i løbet af 2006. |
| |
| |
|
|
|
| |
Arkæologerne undersøger byggetomten under det nedrevne Hotel Skandinavien i 1963-1964. |
|
|
|
|
|
| |
Faser i Århus´ volde med trægaden genskabt på Vikingemuseet - præcis, hvor de lå for over 1000 år siden. |
|
|
|