|
Grød, brød, kød og mjød. Vikingernes mad er solid. Nogle gange lidt for solid.
|
|
Husmødrene i vikingetidens Aros må have konstant røde øjne. For maden bliver lavet over et lille bål midt i huset. Der er ikke nogen skorsten, kun røghuller i taget. Over ilden hænger gryder af enten klæbersten eller jern.
|
| Vælling og tandpine |
Gryderne i de fleste af Aros´ hjem bliver uden tvivl hver dag brugt til at koge grød eller vælling af byg- eller hørfrø. Hele familien spiser sikkert af samme fad med hver sin ske, som vi véd, man har gjort på landet i Danmark helt op til vor tid.
Brød spiser arosianerne også. Det er først og fremmest bagt af rug- og bygmel. Hvede ser ud til at være en luksus.
Kornet bliver malet til mel mellem store sten, kværnsten, og arkæologerne kan se, at dét har gjort maden lidt FOR solid. Tænderne på vikingetidens skeletter er meget slidte, fordi melet er fyldt med bittesmå stykker sten. Mange arosianere må have gået rundt med konstant tandpine.
|
| Køer, svin - og lidt torsk |
Når det gælder kød, har arosianernes madvaner ikke ændret sig meget de seneste tusind år: De spiser især okse- og svinekød.
Andre husdyr som høns, får og heste står kun sjældent på menuen. Og vildt, som for eksempel rådyr, spiser de næsten ikke. Måske fordi det tager for meget tid at gå på jagt.
Arosianerne er først og fremmest håndværkere og købmænd, og de har derfor nok enten købt eller byttet sig til maden fra omegnens bønder. Nogen kan dog godt selv have haft marker med kvæg og afgrøder udenfor byen. Enkelte har måske endda holdt køer og svin inde i byen.
Fundene af fiskeknogler og fiskeredskaber som kroge og vægte til net tyder på, at en del arosianere har drevet fiskeri. Fiskeknogler udgør omkring otte procent af knoglerne fundet i byen, og størstedelen er fra torsk.
|
| Øl, mjød og vin |
Maden bliver skyllet ned med vand eller øl, skænket i udhulede kohorn eller krus af ler eller træ. Vikingernes ølforbrug er stort set i forhold til vore dage, men deres øl er heller ikke så stærkt som nu. Ved særlige - f.eks. religiøse - lejligheder drikker man mjød, som er en alkoholisk drik lavet på honning. De rigeste drikker også importeret vin - af sølvbægre eller glas. |
|
|
|
| |
Opholdsrum i et Hedebyhus genskabt på Moesgård Museum. Ildstedet midt i huset bliver både brugt til madlavning og opvarmning. Briksene langs væggene fungerer både som arbejdssted og soveplads. (foto: Preben Dehlholm) |
|
|
|
|
|
| |
Okse- og svinekød stod på menuen ni ud af ti gange, når arosianerne spiste kød. Det viser de rester af knogler, som arkæologerne har fundet i Aros´ køkkenaffald. (Grafik: Louise Hilmar) |
|
|
|
|
|
| |
Drikkehornet var almindeligt i vikingetiden, selvom de færreste nok havde råd ét som til dette, der er udsmykket med forgyldte prydbeslag. Hornets beslag er fundet i 1898 under byggeriet af Århus Teater. |
|
|
|