|
Her ser du en af indbyggerne i vikingernes Aros. Hvem han er, ved vi ikke. Måske er han én af de få arosianske mænd, vi kender navnet på. Resten forbliver, ligesom byens kvinder og børn, ukendte.
|
Skelettet af manden er fundet i ruinerne af et hus under Skt. Clemens Torv. Han er ikke blevet begravet efter tidens skik, men nærmest bare smidt væk. Sandsynligvis er han blevet myrdet og liget gemt af vejen.
Hvem han var, ved vi ikke, men hvis han var fra Aros, må de fleste i byen have kendt ham.
|
| En storby på 700 |
Arkæologerne skønner nemlig, at der kun har boet omkring mellem 500 og 700 mennesker i byen. Det lyder ikke af meget i vore dage, men i vikingetiden var det faktisk en ret stor by.
De fleste mandlige indbyggere har enten været købmænd, håndværkere, krigere eller trælle. Og det ser ud til, at vi fra fundene kender navnet på mindst én arosianer fra hvert "fag": Nemlig købmanden Asser Saxe, håndværkeren Hikuin, krigeren Ful og trællen Toke. Dem kan du læse om på andre sider.
|
| Kvinder og børn |
Ingen kvinder fra Aros nævnes på runesten. Deres eksistens kender vi først og fremmest til via fund af "kvindesager" som smykker og redskaber til madlavning, syning og vævning. Børnene er der næsten ingen spor af.
|
| Trælle er nederst |
| Der har også boet trælle, altså slaver, i byen. Men da de hverken blev begravet eller beskrevet med samme omhu som frie mennesker, véd vi ikke ret meget om dem. Der er dog en undtagelse: Nemlig en runesten fra Hørning, som er rejst af den frigivne træl Toke Smed. |
| |
|
|
|
| |
Det hovedløse skelet af en mand, som er blevet smidt i et grubehus. Vi ved ikke, hvad han døde af, men han var omkring 30-40 år gammel. De færreste mennesker blev mere end 40 år gamle i vikikingetiden.
(Vikingemuséet) |
|
|
|
|
|
| |
Manden fra grubehuset har været af gennemsnitshøjde: Omkring 170 centimeter. Vikingetidens danskere var nemlig ikke nær så høje, som vi er i dag. Sikkert fordi deres mad ikke var så varieret og næringsrig som nu. |
|
|
|
|
|
| |
Et typisk kvindesmykke fra vikingetiden: Skålfibualen er en slags overdimensioneret broche til vikingekvindernes kjoler. De blev brugt parvis og fungerer meget ligesom spænderne på nutidens overalls |
|
|
|
