Håndværk er sammen med handel grundlaget for Aros´ eksistens. De dygtigste håndværkere slår sig ned i byerne - for eksempel i Aros. Her kender vi til én - ved navn Hikuin.

I vikingetiden er de fleste mennesker dygtige til håndværk. Det er de nødt til, for som regel må man selv lave de ting, man skal bruge. Alligevel er der brug for professionelle håndværkere, som kan fremstille ting, der kræver særlig dygtighed, særligt værktøj eller begge dele. Håndværkerne slår sig naturligt nok ned i byerne, hvor købmænd og andre kunder samles.

Fundene viser, at der i Aros blandt andre er pottemagere, vævere, glasperlemagere, smede, skibsbyggere, kammagere og metalstøbere.

En, som ser ud til at have haft mange jern i ilden, er en mand ved navn Hikuin. Vi kender hans navn fra en kam, som er fundet i et grubehus under Nordea Bank på Clemens Torv, altså dér hvor Vikingemuseet ligger nu.

Fundene fra "Hikuins hus" tyder på, at huset rummede professionel fremstilling af både kamme, træredskaber og måske også klæde. Altsammen på kun godt syv kvadratmeter.

Hvilke træredskaber, husets beboere lavede, ved vi ikke. Men fundene viser, at de lavede masser af kamme af hjortetak. Ikke kun hårkamme, men også kamme som man brugte ved vævning med hør eller uld.

Netop vævning er der også mange spor efter i Aros. Så mange, at det er sandsynligt, at arosianerne ikke kun vævede tøj til eget brug, men også til salg.

En håndværker kunne også være en træl, som denne runesten fra Hørning syd for Århus synes at vise:

"Toke Smed rejste stenen efter Troels, Gudmunds søn, som gav ham guld og frelse."

En "smed" var ikke nødvendigvis én som arbejdede med jern: Titlen betød simpelthen håndværker. Ordet "frelse" skal forstås som frihed: Toke var altså en træl og håndværker, som blev givet fri af Troels, Gudmunds søn.